Bremser

Bremser til sikring under klatring virker ved at bøje rebet over en kant for at øge friktionen. Friktionen kan dermed bremse et fald eller kontrollere hastigheden under en nedfiring.

Pr. juni 2010 er der kommet en UIAA standard for bremser, men det varer formentligt noget tid inden godkendte bremsetyper kommer i handlen. Der er derfor ingen grund til at fravælge en bremse pga. manglende godkendelse.

Det er dog altid vigtigt at bruge noget tid på at lære en ”ny” bremse at kende da der kan være meget stor forskel på friktionen i de forskellige bremsetyper. Ofte vil der være en god idé at låne en bremse af den ønskede model inden anskaffelse såfremt det er muligt.

Bemærk også at friktionen i bremsen i høj grad også kommer an på rebdiameteren og bremser der er gode kan 10,5 mm klatrereb kan være noget nær ubrugelige på 9,5 mm reb. Dette gør sig specielt gældende ved nedfiring af klarer.

Vær derfor altid forsigtig når nyt udstyr tages i brug.

Bremsetype
Beskrivelse
Fordele/ulemper

Stich (Grisetryne)

Stitch bremsen er ”stamfader” til de dynamiske bremser der anvendes til klatring. Den simple opbygning og lave vægt har gjort den meget populær. Er med tiden blevet videreudviklet til et utal af varianter

Stitchbremsen blokerer ofte ved betjeningsfejl hvilket gør den aldeles velegnet til nybegynder, der på den måde hurtigt lærer at betjene bremsen korrekt. Grundet den kraftige friktion er den også meget velegnet til mindre personer da den gør det lettere at styre nedfiringen.
+ Kraftig friktion gør det let at styre nedfiring.

+ Ved fejlbetjening eller sjusket rebindtræk har bremsen stor tendens til at låse, hvilket øger sikkerheden samt sikringspersonens opmærksomhed på korrekt rebindtag.

– Har lidt for stor tendens til at blokere på reb med slidt strømpe.

– Manglende bøjle kan være irriterende.

– Kan være besværlig at give reb med under førstemandsklatring.

 

ATC

Videreudvikling af stichbremsen. Nok den mest anvendte bremse for tiden.

Bremsetypen findes fra mange fabrikanter, men grundprincippet er det samme.
+ Billig

+ Simpel af anvende

– Kan være svær at styre under nedfiring af personer der er tungere end sikringspersonen.

– Anbefales ikke umiddelbart til nybegyndere.

– Stort set uanvendelig på tynde reb.
ATC-variationer

Der findes forskellige varianter at ATC-typerne hvor der er ”hakker” i bremsen der øger friktionen under bremsning og nedfiring. Bremsen kan vendes såfremt der ønskes lavere friktion.
+ Øger friktionen i forhold til ATC.

+ Kan vendes omvendt med nedsat friktion til følge.

– Kan vendes forkert med nedsat friktion til følge.

Selvlåsende ATC-typer

Selvlåsende ATC-typer virker på samme måde som ATC-bremser. De har dog mulighed for at monteres direkte i et evt. topanker hvorved de kan gøres selvlåsende. Dette gør arbejdet ved sikrings på lange ruter lettere.

Flere modeller et udviklet specielt til tyndere reb, der efterhånden bliver mere og mere populære.
+ Har ofte god friktion og kan med fordel anvendes til at sikre klatrere der har højere vægt en sikringspersonen.

+ Flere modeller er udviklet specielt til tyndere reb hvilket gør dem mere sikre og lettere at håndtere sammen med disse.

– Dyrere end almindelige bremser.

Gri-gri (Selvlåsende bremser)

Gri-gri og lignende selvlåsende bremser er meget populære, da de kan lette arbejdet for sikringspersonen. Dette specielt under ”projektering” af svære ruter hvor klatreren holder mange lange pauser. Bremsen kan dog let fejlbetjenes hvorved risikoen for faldulykker øges. Dette ses specielt ved førstemandsklatring hvis der skal gives meget reb til klatreren.

Må ikke anvendes under toprebsklatring i Odense Klatrehal.

Undtaget herfor er kun juniorer på juniorholdet samt instruktører.
+ Ved korrekt brug er den selvlåsende funktion en god sikkerhed.

+ Kan anvendes til soloklatring og andet rebarbejde.

– Ved forkert brug virker den selvlåsende funktion ikke.

– Øger slitagen på rebet og kan skubbe strømpen.

– Svær at anvende korrekt for venstrehåndede.

– Kan være besværlig hurtigt at give reb med under førstemandsklatring.

– Sikrer meget statisk med højere fangryk til følge og bør derfor ikke anvendes på naturlige sikringer (kiler, friends etc).

Ottetal

Ottetallet betegnes ikke som en rebbremse grundet den lave friktion og må derfor ikke anvendes til at sikre med i Odense Klatrehal.

Grundet det store masse kan ottetallet optage den varme der bliver dannet under lange abseils hvilket mindsker risikoen for varmeskader på rebene.
+ Stor masse gør det velegnet til lange abseils.

+ Kan let aflåses.

– Lav friktion gør det uanvendeligt til at sikre med.